Gå fremad uden modstand gå gennem de 7 veje!
Hele livet igennem bevæger vi os – både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og tankemæssigt. Vejene giver dig viden og et visuelt billede af den vej, du går på lige nu! Du får mulighed for, at se hvor du befinder dig, hvilke tanker og følelser, der er forbundet med den vej du går på og de beslutninger og valg du har taget indtil nu.
Du kan vælge nye veje og hvad er de 7 veje? Turen gennem de 7 veje fører dig igennem en proces, hvor du kan erkende, acceptere og transformere tanker, følelser, overbevisninger og mønstre for herigennem at vælge at gå den vej, der matcher dig og som giver dig livsglæde og mulighed for at se, mærke, forstå og få adgang til dit fulde potentiale.
Afvisningsvejen – Vejen til smerte og ensomhed
Afvisninger giver smerte – så derfor er afvisninger smertens vej. Vi har som mennesker brug for at blive hørt, set, elsket og være en del af fællesskabet for at have det godt og trives. Oplever vi afvisninger fra andre begynder vi også selv at afvise vores omgivelser og i sidste ende os selv. At blive bevidst om, hvor du afviser og hvem, er vejen ud af afvisningsmønstrene.
Negativitetsvejen som fører til tvivl, bekymring og afmagt
Tvivl og bekymringer tærer på din energi og din livskvalitet. Er glasset altid halv tomt? Sætter du dine forventninger så højt, at du aldrig kan nå at indhente dem og er skuffet over dig selv dagligt? Det fører til afmagt og håbløshed, influerer på selvtillid og selvværd og skaber grobund for negative livsopfattelser. Du lærer at bryde den negative spiral og bevæge dig ud på en ny vej.
Belastningsvejen som viser dig hvordan du planlægger og belaster dig selv.
Når du udsættes for belastninger, er det vigtigt at være realistisk omkring, hvor meget du skal nå og hvorfor Samtidig skal du kunne lytte til din krop og dine behov for at kunne navigere. Stopper du ikke op og prioriterer, reflekterer og planlægger menneskeligt, så fjerner du dig mere og mere fra dig selv og kan til sidst ikke mærke eller skelne, hvad der er godt for dig og hvad der er realistisk.
Skil person og problemvejen. Lad problemet være problemet og frisæt dig selv
Ofte tror vi mennesker, at vi selv er hele problemet og det avler masser af skyld og skam. Vi begynder at tro på adskillelse, at forskellighed er forkert (det er jo netop en styrke!) og at tanker og følelser skal skjules for andre, så de ikke opdager, at vi ikke er perfekte.
Den åbne kontakt og kommunikationsvej. Vejen til fællesskab og hjertetale
Få hoved og krop til at hænge sammen igen. Vi har alle det, vi skal bruge, hvis vi åbner for kontakt med os selv og andre. Vi er mennesker, der begår fejl. Sommetider gør vi det godt andre gange ikke så godt – men det du husker, er det, du ikke gjorde og kun gennem kontakt og kommunikation kan du undgå at vende fejltagelser ind på dig selv og overbevise dig selv om, at det perfekte findes. Det gør det ikke!
Dialogvejen som viser vej til samarbejde og fælles forståelse
Vi er født som sociale væsener og evnen til at kommunikere. Dialogvejen handler om kontakt til sig selv, kontakt og tillid til andre, tillid til det, du mærker og italesættelse af behov, tanker og følelser til andre. Bliver du mødt på det du fortæller, bliver du dels klar over, hvordan din situation er lige nu, hvordan din fortolkning er i forhold til andres og hvad der giver mening for dig. Samtidig er der mulighed for at blive anerkendt og accepteret – hvilket fører til tillid og trivsel. På denne vej følger du vejen fremad og bliver bedre til at skelne mellem hvad du må acceptere, hvad du ønsker at ændre, om du skal bede om hjælp eller arbejde videre med ”noget”.
Hjertevejen. Vejen til at lys og kærlighed
Synkronisering af hjerte og hjerne fører til større indsigt og klarhed og til at tale ud fra sit hjerte. ”Kun med hjertet kan man virkelig se”. Hjertevejen handler om kontakt til dit hjerte, kærlighed til dig selv og din krop, kærlighed til andre og at kunne mærke, hvad der er vigtigt for dig! Hjertevejen handler om at bruge både hoved, krop og specielt hjerte til at opløse negative tanker, følelser og overbevisninger og ikke mindst det stressede mindset. Hjertevejen handler om at gå på lysets og kærlighedens vej med taknemmelighed.
PSYKOTERAPEUTFORENINGEN
KONTAKT FYN
Bregnegårdsvænget 10
5700 Svendborg
KONTAKT SJÆLLAND
4070 Kirke Hyllinge
KONTAKT
Tilgiv dig selv
Bregnegårdsvænget 10
5700 Svendborg
Telefon: +45 3054 0420
Mail: info@tilgivdigselv.dk